Cephalometri
Cephalo betyder hoved metri betyder måling.
Røntgen optagelsen til dette sker typisk i profil og med lav dosis (ultra low dose)
Anvendelse af cephalometri
Anvendes primært som værktøj til :
- Tandregulering (ortodonti) : Diagnoser og behandlingsplanlægning
- Bidhævning af slidte tandsæt
- Behandlingsplan for store implantat behandlinger
- Opmåling aldersforandringer over tid
- Klassifikation af kranie
- Evaluering af behandlingsresultater
- Forudsigelser af forandringer relateret til vækst
- Forudsigelser af forandringer relateret til kirurgiske indgreb
- Forskning
Cephalometri er en standardiseret og reproducibel metode til røntgen optagelse af kraniet, som kortlægger relationerne mellem underkæbe, overkæbe og resten af kraniet.
Optagelse i profil
Typisk anvendes optagelse i profil. Afhængig af interesse område kan hele kraniet eller udvalgte områder vælges. Da målepunkter er tydelige selv ved lav dosis af røntgen, anvendes typisk meget lav stråledosis (Ultra Low Dose) (Se mere i referencer nederst) [Tandlæge Jakob Kihl]
Vækst af kæber og ansigtsprofil hele livet
Tidligere har man anset kæber og ansigt for at være fuldt udvoksede, når en person ikke voksede mere i højden. Udviklingen af kæber og kranie er imidlertid en kompleks biologisk proces, som pågår kontinuerligt gennem hele livet.
Slid af tyggeflader gennem livet
I denne vækstproces indgår også slid af tænderne, som kæbeknogle og kæbeled tilpasser sig. [Tandlæge Jakob Kihl]
Øverst det slidte tandsæt (1), hvor nedslidningen af kindtænderne har medført øget pres på fortænder, der som følge af det øgede tryk presses udad og dermed rager mere frem.
Midterste illustration : Muskelpres fra tunge og læber er medvirkende til fortændernes position. (a) viser bidhøjden.
Nederste illustration : Ved genetablering af de oprindelige tyggeflader af kindtænderne lettes pres på fortænderne, hvor ekstrem slitage nu vil mindskes, og oprindelige position kan genetableres. Ved genetablering af det bortslidte, foretages bidhævning (b).
Behandlingsplan for store implantat rekonstruktioner må derfor tage højde for, at der kan forekomme yderligere kæbe- og ansigtsvækst. [Tandlæge Jakob Kihl]
Tanderuption hele livet
Kæbe og ansigt ændres hele livet. I en undersøgelse forklares det som en langsom kontinuerlig tanderuption (frembrud af tænder) igennem hele livet. (Thilander B. Dentoalveolar development in subjects with normal occlusion. A longitudinal study between the ages of 5 and 31 years. Eur J Orthod 2009;31:109-20)
(Se yderligere om tanderuption : /dannelsen-af-tand-gingiva-og-stoettevaev-hos-foster/),
Tanderuptionen aftager i hastighed gennem livet, men den har kunnet måles helt op til 60 årige. De kliniske effekter af denne fortsatte tanderuption kan man se, når implantatstøttede kroner efterhånden bliver kortere end nabotænderne. [Tandlæge Jakob Kihl] Implantater gror nemlig fast i knoglen, modsat tænder, der sidder i i et støttevæv.
(Se yderligere om tandens støttevæv : /normal-anatomi-af-tandens-stoettevaev/)
Forskel mellem mænd og kvinder
Kvinder har i ovennævnte studie vist sig at have mere højde relatereret vækst af underkæben med mere bagudrettet rotation end mændene, hvor mændene til gengæld viste en mere fremadrettet vækst, hvilket giver en mere prominerende hage. [Tandlæge Jakob Kihl]
Tilsvarende er fundet i anden undersøgelse ved sammenligning af cephalometri optagelse som 17 årig og som 61 årig (Garib D, Natsumeda GM, Massaro C, Miranda F, Naveda R, Janson G. Cephalometric changes during aging in subjects with normal occlusion. J Appl Oral Sci. 2021 Oct 11;29:e20210199. doi: 10.1590/1678-7757-2021-0199. PMID: 34644780; PMCID: PMC8523103.):
Målepunkter ved cephalometri
Ved optagelse i profil kan der sættes let genkendelige målepunkter. Opmåling sker med AI baseret software og algoritmer, men opmålingerne kan også indtegnes manuelt.
Læs mere om AI opmålinger her :
- S Sella : Midtpunktet i Sella Turcica “Den Trykiske Saddel”, hvor hypofysen befinder sig.
- N Nasion : Forreste punkt af grænsefladen (sutur) mellem pande- og næseknoglen.
- Ba Basion : Forreste inderste kant af Foramen Magnum (latin: stort hul), hvorigennem rygmarven går ud fra kraniet.
- A Dybeste punkt af overkæbens kurvede forløb under næsen.
- B Tilsvarende dybeste punkt af underkæbens kurve.
- ANS Forreste spids af næse/ganeknoglen
- PNS Bagerste spids af næse/ganeknoglen
- Co Condylion : Øverste punkt af underkæbens condyl (kæbeled)
- Ar Ved røntgen optagelsen fra siden overlapningen mellem underkæben og bunden af kraniet.
- Pog Pogonion : Det forreste punkt af underkæben.
- Me Menton : Det nederste punkt af underkæben.
- Go Gonion : Midtpunktet af underkæbens kæbevinkel , hvor bagerste og underste del af underkæben er tangenter.
- Gn Gnathion : Midtpunktet mellem Pogonion og Menton.
- Po Porion : Midtpunkt på øverste del af den cirkulære fremtoning af øregangen.
- Pr Prosthion : Knoglekam overkæbe.
- Id Infradentale : Knoglekam underkæbe.
- Or Orbitale : Underste kant af øjenåbning.
- Bo Bolton´s punkt
- Flere måle punkter kan opsættes til specielle formål, Enten manuelt eller ved hjælp af AI software.
Referencer :
Vijayan S et al. Image enhancement of ultra-low dose CBCT images using a deep generative model,
Oral Surgery, Oral Medicine, Oral Pathology and Oral Radiology,
Volume 134, Issue 3,
2022
www.thelancet.com Vol 65 November, 2023 https://www.thelancet.com/journals/eclinm/article/PIIS2589-5370(23)00444-3/fulltext)
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18929267/