Skip to content

Translate with Google:

Tag: Aalborg Zoo

Opfølgning på rodbehandling, som vi lavede på isbjørnen

Tirsdag d. 2. april efter Påske er klinik lukket, da jeg er i Aalborg ZOO for at sætte krone på en isbjørn, der har knækket sin vigtige hjørnetand.

Dette er en opfølgning på den rodbehandling, som vi lavede på isbjørnen 5. marts: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-03-11-se-videoen-isbjoern-fik-omfattende-rodbehandling

Selvom rodbehandling blev en vellykket behandling af den knækkede hjørnetand, vil hjørnetanden som en rodbehandlet tand ikke kunne holde særlig længe uden en krone.

Derfor sætter vi krone på isbjørnen 2. april.

 

Inuk er født i Aalborg ZOO for 4 år siden og er en meget nysgerrig og intelligent hun isbjørn. Da hun leger med bildæk, knækkede hun sin hjørnetand.

Sammen med dyrlæger fra Københavns Universitet (Veterinær medicin) med specialuddannelse i behandling af tænder på dyr blev hjørnetand rodbehandlet og 3D scannet.

Vores datter, som læser til dyrlæge, er med. Hun har ansvaret for at måle respirations frekvensen. Hun instrueres nøje af det dedikerede team af dyrlæger og dyrepassere.

-den er go’ nok, far er temmelig stolt.. men den unge dame er også ualmindelig dygtig og dybt engageret.

Klinikkens 3D-scanner ses i forgrunden.

Isbjørne overlever normalt ikke mange år i fangenskab, men da Inuk er født i Aalborg ZOO og har vænnet sig til mennesker, vil hun nu med en behandlet hjørnetand forhåbentligt have mange år tilbage.

2024 © Tandklinikken I Lyngby | Ulrikkenborg Plads 11, 2800 Kgs. Lyngby | jakobkihl.dk