Caries screening med både optisk lys (infrarød) og fluoroscerende lys.
De første tegn på caries er normalt ikke synlige med det menneskelige øje.
Ny teknologi giver en mulighed for at supplere den traditionelle kliniske undersøgelse. Teknologien er helt uden risiko, hvor fx brug af røntgen til screening af caries skal begrænses. Teknologien baserer sig på, at caries medfører et mineraltab i tandemaljen. Meget enkelt sagt kan man forestille sig, at tandemalje krystallerne i cariesområdet på tanden er blevet en anelse mindre. Dette bevirker en forholdsvis stor forøgelse af den samlede masse af mellemrum mellem de enkelte krystaller. Som følge heraf ændres tandemaljens optiske egenskaber.
Infrarød og fluorescerende lys
Dette er målbart optisk med: Fluorescerende lys (blå-violet) på 460 nm, der viser bakterier i cariesangrebet, hvorfra sværheden af caries kan beregnes (se foto nedenfor) og dels med en specifik optisk bølgelængde på 850 nm (infrarød), hvor caries i mellemrum kan opdages (se foto ovenfor). Infrarød stråling er elektromagnetisk stråling som har længere bølgelængde end synligt lys men kortere end mikrobølgestråling.
Navnet infrarød betyder “under rød” (fra latin infra, “under”).
Rød er den synlige lysfarve med den længste bølgelængde. Det er vigtigt at notere at måling med ovenstående lys er helt uden risiko. Hermed er det muligt uden skadevirkning at diagnosticere et cariesangreb tidligere.
Men hvad er baggrunden for, at man kan bruge lys til vurdering af hårdtvæv?
Tandemaljen, det yderste lag på tanden, er kroppens hårdeste bestanddel og består af næsten 100% mineral og opbygget systematisk af en masse små krystaller. Det betyder samtidig, at emaljen er gennemskinnelig, og når tænderne fx kan virke gullig/hvide i munden, er en stor del af forklaringen, at det mere knoglelignende tandben skinner igennem inden bag emaljen.
Den ensrettede lyskilde er god til at afsløre, hvis et materiale har forskellige lysmæssige egenskaber i forskellige retninger. Lysbrydningen kommer væsentligst fra emaljekrystallerne og mellemrummet mellem krystallerne.
Forestiller vi os nu, at der forsvinder ganske lidt mineral fra krystal sammensætningen, betyder det umiddelbart, at lyset brydes på en ny måde, fordi mellemrummene mellem krystallerne er blevet ændret, eller sagt på en anden måde, er emaljen blevet mere porøs. Og jo mere porøs, som følge af for eksempel et mineraltab ved cariesprocessen, desto mere ændret bliver den totale lysbrydning fra området. Porøsitetsændringerne kan derfor både måles og selvfølgelig visualiseres.
